Projekt Frivillig

Tag en tørn som frivillig ved siden af din uddannelse, og få et diplom, du kan vedlægge dit eksamensbevis. Det er essensen i et nyt initiativ, som handler om at etablere en ny og landsdækkende struktur, hvor alle på ungdomsuddannelser får tilbud om at deltage i frivilligt arbejde i et forløb på minimum 20 timer.

Det kan eksempelvis være som fodboldtræner eller lektiehjælp i en velgørende organisation. Forløbet med frivilligt arbejde skal ske i løbet af uddannelsen og ligge uden for skoletiden.

Når du har udført dit Projekt Frivillig forløb, kan du få et Frivilligbevis. Beviset giver dig papir på, at du har udført Projekt Frivillig og er også en beskrivelse af det arbejde, du har udført.

Beviset vil i fremtiden være et tillæg til dit eksamensbevis, når du skal søge uddannelse og job.

Hver skole skal have en Frivilligvejleder, der kan oplyse mere om ordningen. På Falkonergården er det uddannelsesleder Frederik Ullerup Michelsen (FM).

 Læs mere om projekt frivillig her