Operation Dagsværk

02. 11. 2016

Falko har de sidste par år haft en meget stærk tradition for at deltage i Operation Dagsværk. Igen i år blev projektet båret frem af nogle meget aktive elever og lærere, og resultatet var igen imponerende!

Onsdag d. 2/11 var over 700 elever ude for at tjene penge til Guatemala, som OD støtter i år. Nogen arbejdede der hvor de plejer, og gav deres løn til OD, i mens andre var ude hos forældre og rydde kælder, eller hjælpe med at fælde træer i naboens have. 

Om aftenen var der OD cafe, hvor der også var konkurrence i at lave det flotteste Haloween græskarhoved ;-) Cafeen blev holdt i kantinen, og skolens fællesskabsgruppe 'Falkoskabet' havde sørget for salg af lækre, lækre hotdogs ude i gården, hvor der blev grillet pølser og brød.

Efter optælling af de samlede donationer, er Falko endt med at give OD 247.700 - altså næsten en kvart million!! Det er vi stolte af...