STX - Musik A - Engelsk A - Samfundsfag B

Er studieretningen for dig, der vil uddybe din viden om sprog, musik, kultur og samfundsforhold og forstå større sammenhænge mellem disse elementer.

I musik trænes du i sang, instrumentalspil, arrangement og optræden, og du lærer om musikkens forskellige udtryksformer gennem analyse, teori og viden om den tid og de verdener, musikken indgår i. Et væsentligt i element undervisningen er ekskursioner, temadage og koncertbesøg.

I faget engelsk udvikler du dine evner til at kommunikere og formidle præcist og korrekt - i både skrift og tale. Gennem arbejdet med forskellige teksttyper og udtryksformer opnår du viden om litteratur, kultur og samfund i Storbritannien og USA, samt andre engelsksprogede områder.

I faget samfundsfag får du indsigt i danske og internationale samfundsforhold og kommer til at beskæftige dig med sociologi, politik, økonomi og globalisering. Følgende er eksempler på typiske temaer i faget: Ungdomskultur, TV's betydning for folks holdninger, kulturforskelle i samfundet. Hvad er demokrati ? Hvorfor skal vi betale skat ? Velfærdsstaten i forskellige lande.

Tværfaglighed og projekter

En del af undervisningen i studieretningen er flerfaglig, og der indgår adskillige projektperioder. Som muligheder for flerfagligt samarbejde kan nævnes:

  • Det multikulturelle samfund og verdensmusikken 
  • Rock'ens historie - ungdomskultur og samfundsudvikling 
  • Fra blues til hiphop - afroamerikansk musik og kultur 
  • Mozart og fornuften – en undersøgelse af oplysningstiden 
  • Fra Thatcher til Tony Blair - det nye Storbritannien 
  • Township sound - musik og identitet i Sydafrika

Til studieretningen er knyttet de naturvidenskabelige fag biologi og naturgeografi. Du kan læse mere om fagene under menuen UNDERVISNING