Fagbeskrivelser for grundforløb

I grundforløbet på Falkonergården er der grundforløbsundervisning i: dansk, engelsk, matematik, samfundsfag. Derudover i naturvidenskabeligt grundforløb (nv), og i almen sprogforståelse (ap).   Endelig vil eleverne også blive præsenteret for de  studieretningsfag, som ikke har undervisning i grundforløbet, ved særlige blokdage.

Endelig vil der også være undervisning i det kunstneriske fag og i idræt. Kunstnerisk fag er et c-niveaufag og beskrivelsen nedenfor dækker det samlede indhold for året.

Idræt er et c-niveaufag der løber hen over alle tre skoleår og det begynder også i august. Beskrivelsen nedenfor dækker kun  grundforløbet.

Valg af studieretning
I uge 36, 37 og 38 bliver du præsenteret for indholdet på de forskellige studieretninger vi tilbyder på Falko. På den måde får du god tid til at lære de forskellige studieretningsfag at kende.

 

 

Almen sprogforståelse

Hvert sprog er enestående og har sit eget udtryk. Det er defineret af kultur, kommunikation, litteratur, udtale og grammatik. Der er dog også mange fællestræk mellem sprogene, som især kommer til udtryk i grammatikken.

Sprog som videnskab

Almen Sprogforståelse (AP) er et obligatorisk kursus i 1.g, hvor du vil lære om fællestræk og forskelle mellem dansk, latin og 2. fremmedsprog (fransk, tysk eller spansk). Her skal du arbejde med sprog som en videnskab, idet du skal lære at beskrive og forstå sproget. Denne kompetence er vigtig, når du skal arbejde mundtligt og skriftligt med sprog i gymnasiet. Du lærer at anvende korrekt terminologi, f.eks. subjekt, verbum, pluralis og præsens.

Når du har bestået kurset, kan du lave både en syntaktisk og morfologisk analyse, du kan forklare talehandlinger samt læse enkle sætninger på latin. I latin får eleverne en introduktion til latin som sprog, samtidig med, at der trækkes paralleller op til moderne sprog og forskellige sprogs forskelle og fællestræk analyseres.

I sprogfagene får du en grundig introduktion til grammatik – oftest med udgangspunkt i dansk, men også med inddragelse af fremmedsproget.

I dansk arbejdes der med begreber indenfor grammatik, pragmatik, stilistik og forskellige genrer, og med sociolingvistik, dvs. sproget som social begivenhed. Alle sprog har deres helt eget udtryk, det siger sig selv. Udtalen, ordforrådet, grammatikken, kulturen og en masse andre elementer er med til at definere hvert enkelt sprog. Men ligesom hvert sprog er unikt, er der en masse elementer, der er fælles for stort set alle sprog. Sprog som videnskab i almen sprogforståelse (kaldet AP), der er et obligatorisk kursus for alle 1.g elever, arbejder vi med at opnå viden til at beskrive sprog, til at forstå sprog og til at håndtere sprog som et videnskabsfelt. Denne viden er essentiel, når det kommer til at kunne arbejde med alle de sprog, en gymnasieelev kommer i kontakt med både på skrift og i tale.

Billedkunst

Undervisningen i billedkunst rummer et møde med kunstens verden. Dette sker både ved at gå på opdagelse i kunsthistorien, gennem metodisk analysearbejde og ved at afprøve forskellige teknikker i praksis, samt ved museumsbesøg, galleribesøg og udstillinger ude i byen. På den måde opnår eleverne en reflekteret analytisk tilgang til visuelle fænomener og viden om disse fænomeners historiske, kulturelle og menneskelige betydning.

Eleverne lærer om billedets formelle virkemidler som farve, komposition, rum, flade, linje samt lys og skygge. Alt sammen noget, som giver indblik i hvordan kunstnere har brugt disse virkemidler i forskellige kunsthistoriske perioder. Man behøver ikke nødvendigvis at være "god" til at tegne for at have billedkunst, men blot have lyst til at være kreativ og lære nyt.

I faget billedkunst undersøger vi hvordan forskellige visuelle udtryk afspejler menneskets syn på verden. Med visuelle udtryk menes der både traditionelle udtryksformer som maleri, skulptur, tegning, collage, foto og arkitektur, men også samtidskunstens brug af digitale billeder, video, installationer, performance og happenings. Altså arbejdes der med det to og det tredimensionelle udtryk samt billeder i tid. Arkitektur inddrages i undervisningen og det virtuelle rum og computeren bliver integreret som en naturlig del af undervisningen, dels som digitalt værktøj og dels som selvstændigt medie. 

I løbet af året opbygger eleverne deres egen portfolio med analyser, indsamlet billedmateriale samt deres praktiske arbejder, som senere vil danne grundlag for eksamen sammen med den store selvstændige opgave, der udarbejdes i løbet af foråret.

Som billedkunstelev tilegner du dig i undervisningsforløbet en forståelse for billeder og rum. Denne visuelle kompetence skærper din mulighed for at kunne orientere dig i en visuel kulturs globale virkelighed. 

Dansk

Hvad er en metafor? Findes der upålidelige fortællere? Og hvordan analyserer man en dokumentarfilm?

Analyse i dansk handler om at kunne bruge danskfagets begreber præcist, således at analysens faglighed sikres. Grundforløbet (1g, efterår) er et fælles forløb. Det introducerer de væsentlige af fagets grundbegreber. Vi skal skabe et fælles sprog til analyse af litteratur, sprog og billedmedier.

Grundforløbet spiller sammen med Almen Sprogforståelse (AP). Her indgår dansk ved siden af latin og 2. fremmedsprog. I AP-timerne i dansk fokuserer vi bl.a. på analyse af kommunikation, sætninger og billedsprog. I de andre dansktimer udbygger vi med flere begreber og metoder. Vi arbejder især med korte tekster fx digte, noveller, videoklip og kortfilm.

Efter grundforløbet skal du kende og kunne anvende bl.a. følgende danskbegreber. De bliver brugt og udbygget op igennem hele gymnasietiden. Efter grundforløbet kommer bl.a. mere historisk tekstlæsning i dansk.

• Kommunikationsmodel: afsender, modtager, kontekst m.v.

• Genrer: teksters funktion, genrer og genreblandinger, intertekstualitet

• Sproglige analysebegreber, fx semantisk skema, modsætninger, retorisk analyse (appelformer), argumentationsanalyse, diskursanalyse, stilistiske virkemidler (fx billedsprog)

• Teksters opbygning stil og fortællemåde: Kompositionsmodeller, skriftsproglig/mundtlig stil, forskellige fortællertyper, herunder pålidelig/upålidelig fortæller

• Medieanalyse (fx kortfilm eller dokumentar): fiktions- og faktakoder, filmiske virkemidler 

Dramatik

Målet for undervisningen i dramatik er

  • at du lærer at udtrykke dig selvstændigt og kreativt 
  • at styrke samarbejdsevner, nærvær, fantasi og kritisk bevidsthed 
  • at du får viden om teaterets spillestil, teori og historie 
  • at du bliver god til at udvikle idéer og lave forestillinger

Vi arbejder med praktiske øvelser, improvisationer, dialoger og udvikler kropssproget. Vi laver egne teaterforestillinger, vi går i teateret, og vi taler med skuespillere og instruktører fra det professionelle teater. Vi arbejder teoretisk med skuespilteknik og 2 perioder fra teaterhistorien. Under grundforløbet vil du også blive introduceret til principperne for lyssætning og sceneopbygning.

Grundforløbet afsluttes med en selvstændig produktion, der skal vises for et publikum. I løbet af året skal vi producere flere forestillinger. Eksamen består af en praktisk del med gruppeeksamen, hvor den sidste forestilling I har lavet skal fremvises, efterfulgt af en individuel teoretisk eksamen.

Engelsk

I vores globaliserede verden spiller engelsk en stor rolle og et godt kendskab til engelsk sprog er væsentligt.

Når du læser engelsk i gymnasiet og på HF, opnår du en evne til at forstå og anvende det engelske sprog. Samtidig bibringer arbejdet med engelsksprogede tekster viden om samfundsforhold og kultur, specielt i de engelsksprogede lande, men også globalt.

At tale engelsk er hovedsagen i starten. Du vil komme til at præsentere dig selv, læse forskellige typer tekster, lære nye ord, lave et resume af teksterne og analysere dem. Ofte lægges der op til spændende diskussioner af aktuelle og relevante emner fra din egen eller den engelsktalende verden

Du bliver stillet opgaver, som skal munde ud i en mundtlig præsentation eller en skriftlig aflevering. Ofte arbejdes der i grupper/par, så du her trygt kan udvikle dit sprog.

Det er vigtigt at sproget er korrekt, så vi arbejder naturligvis også med grammatik. Vi starter med en screening, så vi kan se, hvad du og klassen kan ved skolestart – og starter helt fra basis med kongruens, sætningskonstruktioner, verber, adjektiver og genitiv.

Idræt

Idræt handler først og fremmest om at være fysisk aktiv! Det handler om at blive bedre til at bruge sin krop i forskellige discipliner, og vide hvordan man kommer i go form. I grundforøbet arbejder vi med basiselementer inden for fagets 3 hovedemner: ‘boldspil’, ‘nye og klassiske idrætter (fx atletik og parkour) og ‘dans og bevægelse’ I boldbasis skal I lave jeres eget boldspil, efter at have arbejdet med basisteknik og basistaktik i forskellige boldspil. I skal også lære om hvordan et hold i et boldspil arbejder sammen med afleveringer og kommunikation I kropsbasis skal vi både lave stunt og parkour, men også lære forskellige danse. I skal desuden lave jeres eget opvarmningsprogram.

Matematik

I faget arbejdes med hvordan matematik kan anvendes til at forstå, formulere og behandle problemstillinger inden for forskellige fagområder.

Målene med undervisningen er dels at give grundlæggende regnetekniske færdigheder og træne matematisk sprogbrug og dels at få indsigt i den rene matematik (f.eks. bevisførelse) og den anvendte matematik (opstilling af modeller og løsning af problemer inden for forskellige fagområder).

Desuden vil it-værktøjer blive inddraget og trænet.

Hovedfokus i grundforløbet vil være lineære funktioner og modeller. Derudover vil vi arbejde med regningsarternes hierarki, reduktion og ligninger.

Matematikprogrammet Nspire introduceres og anvendes til beregninger, ligningsløsning, graftegning, regneark og regression.

Mediefag

Medierne er en fundamental og uundværlig del af vores liv. Vi skal hele tiden forholde os til en vild strøm af billeder, lyd og tekst, og vi kommunikerer via vores smartphone over facebook, iscenesætter os via instagram, finder store oplevelser i biografen og streamer alverdens film og serier, og vi griner og græder over sjove, vilde og vanvittige videoer på youtube. Men hvordan skal man forholde sig reflekteret i et komplekst og fascinerende medielandskab, hvor fake news og billedmanipulation forfører, fordrejer og forandrer vores virkelighed?

I mediefag får vi redskaber, der kan hjælpe os med at forholde os reflekteret til mediebilledet, og vi lærer at arbejde kreativt med at skabe medieproduktioner, der hænger sammen og rammer målgruppen. I mediefag sidder vi ikke bare stille på en stol. Vi skal selv skabe vores egne medieproduktioner!

Faget er således en blanding af grundlæggende undervisning i medier, virkemidler og målgrupper og så en praktisk del, hvor vi forlader den klassiske skolebænk, og selv skal skabe film, der kan fungere i det moderne medielandskab. I den praktiske del af faget bruger vi gerne mobiltelefonen til at filme, men man får også selv et bedre kamera i hånden og lærer at betjene dette, så man kan skabe gode og velkomponerede billeder med ordentlig lyd og lyssætning. Vi lærer også at redigere vores medieprodukter, så de rammer målgrupperne godt. 


Kort sagt giver mediefag grundlæggende redskaber, der gør dig i stand til at forstå moderne medieprodukter og skabe film, der kan gå ud på forskellige platforme.

 

 

 

Musik

Grundforløbet frem til studieretningsvalget består af en introduktion og tilvænning til det meget fremmede fag musik er for mange.

Den største hurdle i faget er typisk, at I skal vænne jer til, at man både skal arbejde rationelt og kreativt, performativt.

Overordnede mål for 1g musikundervisningen

  1. kvalificering af jeres i forvejen ganske store kendskab til musik (via Youtube, Spotify, film osv.) Vi beskæftiger os både med musik I kender i forvejen (Lukas G, Alicia Keys….you name them) og musik I måske ikke ved så meget om (Mozart, Vivaldi, Duke Ellington m. fl.)
  2. I skal kunne indgå i en musikalsk sammenhæng på det niveau, I besidder fra folkeskolen i en form for sammenspil eksempelvis vha. stomp, korsang og band.  Kodeordet for det hele er personlig dannelse & udvikling samt innovation og fordybelse.

Kort om det faglige:

  1. Nodekendskab  (de rytmiske værdier, puls, taktart mm.)
  2. Musikudøvelse  - sang og/eller sammenspil
  3. Formanalyse i popmusik (vers, omkvæd, solo, intro, outro mm)
  4. Musikkundskab – I får lov til at reflektere over og diskutere musikkens betydning i dens samfundsmæssige og historiske kontekst

 

 

Samfundsfag

I grundforløbet arbejder du med temaet ”Demokrati og politik”. En vigtig del af forløbet er din deltagelse i Ungdommens Folkemøde, hvor dig og dine holdkammerater skal anvende jeres faglige viden, som I har tilegnet jer i modulerne forinden.

Undervisningen før og efter deltagelsen i Folkemødet vil fokusere på demokrati som en integreret del af borgernes liv, herunder foreningslivet. Endvidere vil undervisningen også behandle demokratiske styreformer, rettigheder samt pligter.

Demokratiundervisningen leder per automatik over i en behandling af det politiske Danmark med fokus på ideologier, det politiske system, politiske partier, parti- og vælgeradfærd.