Introdage

Så er årgang 2018 startet på Falko ;-) VELKOMMEN!

Årets introværter tog flot imod alle de nye elever i skolens hal, hvor rektor Marianne Munch Svendsen også bød velkommen. På Falko har vi ikke klasser i grundforløbet, men eleverne er i stedet inddelt i grupper af 10, og så blander vi 10'er grupperne på skift i deres fag. Det gør vi for at de nye elever både får en fast base, men samtidig også lærer en masse andre at kende - så starten på studieretningsklasserne i november bliver en god og nem overgang fra grundforløbet.

I introdagene lægger vi desuden vægt på vores grundværdier - trivsel og læring før præstation. Hele torsdagen var fx dedikeret til at eleverne kunne diskutere, hvordan de gerne vil have deres skole er. Vi fik desuden besøg af ungdomsforsker SØren Østergaard, der både sjovt og præcist satte et 'spejl' op foran de nye elever.