Velkommen til Falko

Kære nye elev på Falko...

Vi vil gerne byde dig velkommen her på skolen onsdag den 9. august, og vi ønsker dig en god sommerferie, indtil vi ser dig. Vi glæder os til at give dig den bedste start på din tid på Falko med et grundforløb, der varer fra august til begyndelsen af november. Formålet med grundforløbet er, at du får en god og tryg start på dit gymnasieliv, og at du finder ud af, hvilken studieretning, du kunne tænke dig at gå på fra november og resten af din gymnasietid. 

På Falko lægger vi stor vægt på, at der skal være plads til forskellighed, og at alle skal have en god og tryg start på tiden som gymnasieelev. Fra din første skoledag kommer du i en fast gruppe med ca. 20 andre kammerater, som fungerer som din klasse i hele grundforløbet.

Rektor, lærere og skolens nuværende elever håber, du vil blive glad for at gå her, og at du vil få et godt liv her fagligt og socialt. Lærere og elever i intro-udvalget har sammensat en masse aktiviteter til dig, som skal gøre dig tryg ved de nye kammerater og skolen, og introducere dig til dagligdagen som Falko-elev.
Det vigtigste er, at du glæder dig til at gå i skole her på Falko, at lære meget nyt og få nye venner og kammerater.

Vi ses i august!

Psst: hold øje med os på facebook og instagram ;-)