Internationalisering

Internationalisering

Globaliseringen betyder, at verden uden for Danmark hele tiden banker på kulturelt og økonomisk og at mange af Falkonergårdens elever vil komme til at arbejde i udlandet eller i virksomheder med mange udlændinge eller med stor kontakt med udlandet. Det er derfor vigtigt, at vi på Falkonergården laver en målrettet indsats for at ruste vores elever til disse kulturmøder gennem et vedvarende fokus på internationalisering af skolehverdagen. Det kan ske på en række måder, hvoraf udvekslingsaftaler med skoler i udlandet blot er en af mulighederne.

Udvekslingsrejser

Falkonergården har længe haft fokus på internationalisering og har velfungerende samarbejder med skoler i Spanien og USA. Skolen har i efteråret 2021 vedtaget, at alle studieture skal være bæredygtige - og derfor uden brug af fly -med den undtagelse at rektor kan dispensere, hvis rejsen har karakter af udveksling. Af den grund har den internationale studieretning fået lov at flyve til USA i skoleåret 22/23, ligesom der planlægges en udvekslingsrejse med vores partnerskole i Gavá, syd for Barcelona

Enkeltelever og udlandsrejser

Drømmer du om fjerne himmelstrøg, nye sprog, andre kulturer? Efter gymnasiet er der forskellige muligheder for at komme til udlandet i kortere eller længere tid. Styrelsen for international uddannelse har lavet en hjemmeside, der informerer om forskellige slags studieophold i udlandet:

www.gribverden.dk

Herunder kan du se et udpluk af muligheder:

Der er Dansk ICYE, som sender frivillige ud til hele verden for at arbejde:

https://www.icye.dk/

Og AFS, hvor man kan komme ud et år og gå i skole:

www.afs.dk

AEGEE er et kæmpestort fælleseuropæisk studenternetværk, der arrangerer en masse aktiviteter:

www.aegee.org

Global Contact er Mellemfolkeligt Samvirkes volontør- og højskoleprogram. De sender unge, der vil gøre en forskel, ud i verden. Læs mere på:

https://www.globalcontact.dk/

Hvis du har spørgsmål omkring internationalisering, kan du kontakte Tom Søgaard-Jensen, der har internationalisering som sit ledelsesområde.

Tom Søgaard-Jensen

ts@remove-this.falko.dk