Musiklivet på Falko

Er du musikinteresseret, er Falkonergården et sted, hvor du har gode muligheder for at udfolde dine interesser også udenfor den daglige undervisning.

Hvis du har interesse for at spille i gruppe sammen med andre fra skolen, har du mulighed for at låne et øvelokale efter skoletid. De forskellige bands har gode chancer for at vise hvad de duer til ved forskellige skolearrangementer, f.eks. musical, Falkobazar og translokation.

Vi har også et lille lydstudie, hvor der er mulighed for at lave lydproduktioner

Falkoret

Har du lyst til at synge i kor er der mulighed for at være med i Falkonergårdens kor, “Falkoret”. Det er et stort kor, hvor både pige og drenge synger.  Repertoiret spænder vidt fra pop, jazz og world til klassisk musik. Koret er med i musical, de synger bl.a. til Falkobazar og står for julestemning til Lucia-dag.