ORIENTERINGSAFTEN

Orienteringsaften 2026 er tirsdag d. 20. januar

 Arrangementet var meget velbesøgt!

Dørene åbnedes kl. 18.30 med fælles præsentation af skolen med rektor, lærere og elever kl. 19 i multihallen (indgang gennem gården) og masser af aktiviteter i skolens lokaler.

Præsentationen blev også livestreamet.

Man kunne blive klogere på de kunstneriske fags indhold og kan stille spørgsmål om de sprog, der udbydes, til lærere og elever, der har fagene..

Der var også mulighed for at møde lærere og elever, der fortæller om de forskellige studieretninger der udbydes.

Kunstnerisk fag og sprog skal ønskes allerede ved ansøgningen, studieretninger vælges først endeligt i oktober i slutningen af grundforløbet, men skolen har lov til at indhente en forhåndstilkendegivelse inden skolestart.

I kantinen i kælderen kunne man  få besvaret spørgsmål vedrørende optagelse og skolen, og få at vide, hvor man skulle gå hen for at tilmelde sig en besøgsdag, hvis man ikke allerede havde gjort det.

Hold også øje med Falkonergårdens Gymnasiums Facebookside.

Valgfag

I 1. g skal du forholde dig til hvilket sprogfag du skal have og hvilket kunstnerisk fag.

De sprog du kan vælge imellem er fransk fortsætter på B-niveau, tysk fortsætter på B-niveau og spansk begynder på A-niveau. Du kan høre mere om sprogene ved at besøge de sproglige studieretninger  på orienteringsaftenen .

De kunstneriske fag du kan vælge imellem er dramatik, musik, billedkunst og mediefag. De er alle på C-niveau.
Disse fag og alle de øvrige fag, du kan vælge som valgfag i 2. og 3. g, kan du læse mere om her - valgfag på Falkonergården

Du kan desuden kigge nærmere på de forskellige kombinationer af fag ved hjælp af vores studieretningsvælger på denne side over studieretninger

 Studieretninger skoleåret 2026-2027