I gymnasiet er der en lang række fag som er obligatoriske.

Deres mål og indhold fremgår af læreplanerne for stx

Biologi er læren om det levende - hvordan mennesker, dyr og planter fungerer, hvordan de påvirker hinanden og hvordan de er udviklet.

På C-niveau får vi fået lagt grunden og lært om

• Bakterie–, plante- og dyreceller. Hvordan adskiller de sig fra hinanden og hvordan er disse forskelle opstået? 
• Bioteknologi, DNA og arvelige egenskaber. Hvorfor er der flere drenge end piger, der er farveblinde? Hvad er baggrunden for at vi har forskellige blodtyper? Hvordan kan DNA-prøver bruges til at spore en gerningsmand? 
• Kostens bestanddele. Hvordan påvirker vores valg af kost os? 
• Hjerte og kredsløb. Hvad er blodets funktion? Hvordan påvirker konditionstræning vores hjerte? 
• Kønshormoner. Hvordan styres pigernes menstruation? Hvad er baggrunden for puberteten? 
• Økologi. Nej – det er ikke det røde Ø-mærke – Vi undersøger et økosystem, ofte en å og lærer om processer som fotosyntese og kvælstofs kredsløb

Undervisningen i biologi foregår som en vekselvirkning mellem teori, forsøg og ekskursioner. Når du vælger biologi på A eller B er de overordnede emner stort set de samme, men her har vi mulighed for at arbejde meget mere på tværs af og i dybden med disse. Desuden lægger vi vægt på at komme ud af huset. Eksempler på dette kunne være vores Sorøtur, hvor vi overnatter i en hytte i skoven og undersøger økosystemet i Sorø sø og skov. Vi udnytter også i høj grad at Science, Københavns Universitet ligger i cykelafstand – Her hører vi foredrag om ny forskning indenfor fx kost eller evolution eller laver øvelser, hvor vi undersøger fx bakterievækst eller gensplejsede planter.

På B-niveau er klassiske emner fx DIABETES, hvor viden om hormoner, proteinsyntese, kost og arvelighed kobles, RUSMIDLER, hvor vi laver forsøg med hvordan kaffe og alkohol påvirker vores præstationsevne og ENZYMER, hvor vi undersøger hvordan enzymer påvirkes af varme, pH og lignende og lærer om hvordan enzymer kan produceres vha. gensplejsning.

Emner på A-niveau kunne være DOPING, hvor bl.a. viden om træningslære, hormoner, cellemembraner, proteiner, blod og muskler kobles. ØKOLOGISK LANDBRUG, hvor fokus kan være betydningen af brug af sprøjtemidler. Spørgsmål vi kunne få besvaret kunne være:

• Har pesticider negativ virkning på organismer ud over dem de skal slå ihjel? 
• Kan vores forurening i Danmark påvirke økosystemer andre steder i verden?

Et andet højaktuelt emne er IMMUNFORSVARET, hvor vi lærer om hvordan kroppen bekæmper indtrængende bakterier.

• Hvad skal vi gøre, når bakterier bliver resistente over for penicillin?

De konkrete emner bliver formet af jeres interesser. I en TD-klasse kunne det betyde at vi har et emne om kost til idrætsudøvere, mens vi i en kemiinteresseret klasse kunne arbejde med yoghurtproduktion.

I design og arkitektur arbejder vi praktisk med at udtænke designløsninger ud fra nogle konkrete problemstillinger i vores omgivelser, og vi arbejder teoretisk med metoder og processer inden for design og arkitektur.

Arbejdsformen i Design og arkitektur er primært projektorienteret, hvor du skal lære af både dine egne og af professionelle designere og arkitekters arbejder. Du skal analysere og diskutere forskellige eksempler på design og arkitektur fra din hverdag, og du skal også lære at se design og arkitektur i lyset af tid, sted, kultur og samfund.

Vælger du design og arkitektur skal du have lyst til at give dine idéer frit spil, du skal være frisk på at komme ud af huset for at se og opleve design og arkitektur, og du skal fordybe dig i en teori eller en metode og afprøve den i virkeligheden. Med design og arkitektur får du en metode, som du også kan bruge til innovative løsninger af opgaver i andre fag og på videregående uddannelser.

Engelsk indgår som obligatorisk fag i alle studieretninger i gymnasiet og læses på A- eller B- niveau.

Dit valg af studieretning bestemmer i første omgang, om engelsk er på A- eller B- niveau.

Valgfag

På både A- og B -niveau, i gymnasiet såvel som på HF, tilrettelægges undervisningen omkring emner. Der arbejdes med forskellige teksttyper indenfor emnet, også med billeder og film. Gennem tekstarbejdet træner du evnen til at analysere og fortolke og perspektivere til samfundsmæssige, kulturelle og historiske sammenhænge. I arbejdet med teksttyper og udtryksformer trænes både den skriftlige og mundtlige sprogfærdighed, således at du får trænet din forståelse af engelsk og oparbejdet et varieret ordforråd, og således bliver i stand til at udtrykke dig nuanceret om alment kendte og faglige emner.

På engelsk A- niveau bliver væsentlige litteraturhistoriske strømninger behandlet, blandt andet læses uddrag af værker af Shakespeare. Du vil lære at forstå forholdsvis komplekst engelsk, samt at udtrykke dig ubesværet, varieret, korrekt og præcist på engelsk om komplekse sagsforhold med forståelse for kommunikationssituationen og stilforskelle. Desuden lægges her en større vægt på den skriftlige og mundtlige udtryksfærdighed, således at du opnår en evne til at udtrykke dig flydende og korrekt.

Faget erhvervsøkonomi fokuserer på, hvordan virksomheden fungerer. Du tilegner dig nogle redskaber til at analysere en virksomhed, dens konkurrencestrategi og dens samspil med omgivelserne. Du får et indblik i, hvordan aktie- og obligationsmarkedet fungerer, og vi investerer i fiktive aktier.

Vi arbejder med virksomhedens regnskaber, og du laver nøgletalsberegninger, så du kan analysere, hvorfor eksempelvis vindmøllevirksomheden Vestas, trods dårlige regnskabstal, har haft en høj aktiekurs. Grøn energi er en efterspurgt vare, og det påvirker også aktiekursen.

Vi diskuterer, hvorfor en iværksætter som Mark Zuckerberg blev verdens yngste milliardær, og hvorfor Facebook flyttede fra det gamle industriområde på USA’s Østkyst til den ny teknologis hovedcentrum Palo Alto i Californien, hvor flade decentrale organisationsstrukturer afløste de gamle hierarkiske magtstrukturer.

Vi arbejder med forbrugeradfærd og marketing og diskuterer, hvordan reklamer påvirker forbrugernes livstil.

Vi bruger lærebøger, og vi arbejder med aktuelle cases, vi inddrager internettet, TV og sidst men ikke mindst tager vi på virksomhedsekskursion. I 2014 besøgte vi MAN Diesel og Turbo, som sidder på næsten 90 % af verdensmarkedet for skibsmotorer.

Faget afsluttes med en mundtlig eksamen.

Hvad er meningen med livet?
Hvad er et menneske?
Hvad er verden overhovedet?
Hvornår er en handling forkert?

Disse spørgsmål får du ikke svar på i filosofi. Men du lærer at stille dem på en bedre måde. Siden oldtiden har filosofferne beskæftiget sig med tilværelsens allermest grundlæggende spørgsmål, det er disse tanker som du bliver præsenteret for. Både ved at læse filosofferne, lærer om dem om – og ikke mindst diskutere og reflektere med udgangspunkt i problemstillinger fra den offentlige debat, andre fag og tilværelsen generelt.

Faget falder i en række underområder. Fx erkendelsesfilosofien, der undersøger vores måde at forstå verden på. Eksistensfilosofien, der siger noget om, hvordan man er menneske i denne verden. Og moralfilosofien, der undersøger, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Endvidere hjælper faget til at forstå grundlaget i mange andre fag, dette gøres i videnskabsteorien. En væsentlig del af filosofien er samtalen. Derfor lægger undervisningen op til diskussion og refleksion. I den vellykkede time, så kommer bidragene både fra filosofihistoriens store tænker og fra dig. Og så plejer vi i filosofi at tage på en studietur til Berlin, hvor vi ser på byen, monumenter, bygninger osv. med et filosofisk blik.

På gymnasiet og på HF kan man have fransk på begynder A, fortsætter B og A niveau. På Falko udbyder vi imidlertid kun fransk på fortsætterniveau B og A. Fortsætterfransk er for de elever, som allerede har haft fransk i folkeskolen. 

Hvad laver vi i fransk på B-niveau?

Fortsættersprog B afsluttes efter to år med mulighed for en mundtlig eksamen. Undervisningen har fokus på den mundtlige sprogfærdighed, som trænes gennem billedbeskrivelse, tekstforståelse, videoproduktion, samtaleøvelser og rollespil mm. Her arbejdes der også med grundlæggende regler for udtale og intonation. 
Grammatikken indgår som et element i den kommunikative undervisning, hvor der lægges vægt på sammenhængende sprogbrug frem for sproglig præcision. Der arbejdes på at lære de grammatiske regler ud fra de basale kundskaber fra folkeskolen. Ligeledes er den skriftlige dimension også central med hensyn til at lære sammenhæng i sproget og sætningsopbygning. Der vil løbende være skriftlige afleveringer i faget.

Fransk er også et kulturfag

Ud over at lære sproget og opnå et alment ordforråd får du viden om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i Frankrig samt i et eller flere andre fransktalende lande. Der vil indgå fransksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier. IT bruges i øvrigt til informationssøgning, ordbog, interaktive øvelser i grammatik og sprogfærdighed samt grundbøger.  
Materialet vil bestå i litterære og ikke-litterære udtryksformer, bl.a. om aktuelle forhold i Frankrig og andre fransksprogede lande. Tidsperioden går fra det 20. århundrede til det 21. århundrede.
Undervisningen er tilrettelagt som emneforløb, hvor de hyppigste emner er familieforhold, venskaber, kærlighed, sociale forskelle, eventyrgenren, storbyen og forstæder, regioner i Frankrig, mad- og musikkultur, det multikulturelle samfund, immigration, politiske forhold.

Lidt om A-niveau

Fortsættersprog A afsluttes efter tre år og er det højeste niveau, gymnasiet kan tilbyde. Der afsluttes med mindst én eksamen, enten mundtlig eller skriftlig. For fortsættersprog A er målet at kunne læse almindelige tekster ubesværet og at kunne tale om dem og andre emner på et nogenlunde flydende fransk. Undervisningen er, på samme måde som på B-niveau, centreret om emnelæsning, men udvidet både i forbindelse med teksternes sværhedsgrad og mængden af læsestof. Den skriftlige dimension fylder mere på A-niveau.

Samarbejde med andre fag

Fransk indgår i de sproglige studieretninger sammen med fagene spansk, engelsk, samfundsfag og latin (se mere under de sproglige studieretninger). På en sproglig studieretning er der et samarbejde mellem fagene både i den daglige undervisning, i tværfaglige forløb og studierejser.

Derudover er der på tværs af sprogfagene arrangementer som filmaftener, ekskursioner, biografture, sprogcamp, sprogdag og Sprogolympiaden (ILCompetition).

Du kender allerede fysik fra C-niveau, og vil gerne vide mere... 

Hvorfor fysik? Der er fysik i alt der omgiver os, uanset om det handler om hvorfor himlen er blå, hvordan lyden dannes i lærerens strube og når dit øre, hvordan SMS’en kommer fra din telefon til din sidemands telefon, hvordan din telefon ved hjælp af GPS ”ved” hvor den er, hvordan tandlægen kan tage billeder af dine tandrødder ved brug af røntgenstråler eller… Interesseret? Så er fysik svaret.

Emnerne på fysik B er næsten de samme som du kender fra fysik C, men vi går mere i detaljer og udvider vores kendskab til de forskellige fænomener. Et nyt emne er elektriske kredsløb. Vi arbejder med at få en bedre forståelse af de fysiske fænomener i verden omkring os. Vi arbejder med de fysiske teorier, ved mundtlige oplæg, ved at diskutere, ved at arbejde med modeller og ved at lave eksperimenter.

Når du har idræt på B-niveau beskæftiger du dig både praktisk og teoretisk med idræt. Vi arbejder med temaer. Det kunne f. eks. være ’hoppehøjde’, ’OL og doping’, ’sundhed’, ’boldspil og fysisk træning’, ’motivation og præstation’ og ’parkour og streetkultur’.

I hvert tema vil du arbejde praktisk med en masse forskellige discipliner som f.eks. ketcherspil, boldspil, dans, atletik, skiløb. Men vi skal også lære, hvordan man udfører forskellige test. Det kunne være test af maksimal iltoptagelse, kondital og fysisk styrke.

Teoretisk lærer du blandt andet om kroppens fysiologi, hvordan fungerer kroppen under arbejde, hvordan præsterer man bedst. Hvordan skal en 100 m-løber træne i forhold til en spydkaster eller i forhold til en maratonløber? – og hvad skal de helst spise lige før og lige efter konkurrence og træning? Hvilke psykologiske aspekter påvirker præstationen – og hvordan kan man mentaltræne?

Du lærer også om idræt og politik, samt hvorfor nogen vælger at dyrke gymnastik i den lokale forening, imens andre vælger at mødes med nogle venner i parken for at dyrke parkour.

Til eksamen skal du både op praktisk i tre forskellige discipliner og teoretisk. Til den praktiske eksamen går man op i grupper(3-4) og den teoretiske del er individuel.

Alt i verden er opbygget af stoffer. Kemien handler om disse stoffer, både grundstofferne og forbindelser af grundstoffer, om hvordan de kan dannes og omdannes. I forbindelse med den nye teknologiske udvikling som bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer (som f.eks. plast), lægemidler, fødevareproduktion og bæredygtig udvikling, er den kemiske forskning af afgørende betydning.

På C-niveau arbejdes der med stoffers opbygning, simple reaktioner og enkle beregninger. Stoffers opbygning: Du lærer om stoffers struktur. Strukturen af et stof forklarer stoffets egenskaber. F.eks. hvorfor vand er en væske og ikke en gas, og hvorfor salt er et fast stof. Mængdeberegninger. Kemiske reaktioner: Du lærer om forbrændinger, hvad der sker, når en syre blandes med en base, eller hvis syren hældes på et metal. Eksperimentelt arbejde: Du laver forsøg, så du kan se, hvordan de kemiske reaktioner ser ud.

På B-niveau udbygges det, du allerede har lært, og du får et stort kendskab til stoffer, både organiske og uorganiske. Du lærer f.eks. mere om den store stofgruppe, der består af alkoholer. Om ethanols omdannelser både i kroppen og i et reagensglas i laboratoriet (ethanol er en alkohol). Du lærer at fremstille et stof i laboratoriet, f.eks. et simpelt lægemiddel, og at undersøge om det er rent, og du lærer at beregne pH.

På A-niveau øges kendskabet til stoftyper som på B-niveauet, til stoffernes opførsel og til mere avancerede analysemetoder. Udover det, der læres på B- og C-niveauet, er målet at lære om mere komplicerede molekyler som fedtstoffer, kulhydrater og proteiner, om deres struktur, mangfoldighed og nedbrydning, om enzymer og deres virkemåde. I den forbindelse vil du komme til at anvende de nyeste analysemetoder, idet vi vil tage på ekskursioner f.eks. til en medicinalfabrik. Du vil også lære om kemisk energi, om hvordan og hvor meget energi, der kan frigives, og du vil lære, hvordan det kan forudsiges hvordan en bestemt reaktion vil forløbe.

Latin er både et sprog- og et kulturfag, som giver dig et godt kendskab til grundlaget for såvel de europæiske sprog som europæisk kultur. Langt op i tiden har latin nemlig været Europas fælles sprog, når man ønskede at kommunikere inden for videnskab, religion og litteratur.

Gennem læsning af et lille udvalg af romersk litteratur på originalsproget stifter man bekendtskab med romersk kultur og historie. Desuden beskæftiger man sig med grammatik.

Kendskabet til det latinske sprog og dets grammatik vil styrke den sproglige fantasi, og det giver en systematik, som både har betydning for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af andre sprog.

I faget matematik på B- og A-niveau arbejdes med, hvordan matematik kan anvendes til at forstå, formulere og behandle problemstillinger inden for forskellige fagområder. Til dette kræves opstilling og løsning af enkle problemer med matematisk indhold, anvendelser af statistik og sandsynlighedsregning samt opstilling og vurdering af en matematisk model af virkeligheden. Desuden kræves forståelse af matematiske ræsonnementer og beviser samt fagets rolle i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling. It-værktøjer anvendes til løsning af givne problemer.

Emner på B-niveau 

• funktioner (logaritmer og polynomier), 
• differentialregning
• statistiske eller sandsynlighedsteoretiske modeller
• Udvidelse af plangeometrien (cirkler og linjer)

Emner på A-niveau for skoleåret 25-26:

• Funktioner af to variable
• integralregning 
• differentialligninger.
• vektorfunktioner

Emner på A-niveau fra og med  skoleåret 26-27:

• integralregning 
• differentialligninger.
• normalfordeling
• vektorer i 2 og 3 dimensioner, herunder linjer og planer

Faget har både en mundtlig og skriftlig dimension. Der skal løbende udarbejdes skriftlige produkter af større eller mindre omfang, afhængigt af den valgte arbejdsform. 

Mediefag, C-niveau 

MEDIEFAGET beskæftiger sig med de levende billeder både som film og som tv. Fagets tilgang til sit stof er dels en teoretisk-analytisk, dels en praktisk-produktiv - og dermed skabes en vekselvirkning mellem disse to måder at forholde sig til stoffet på: teoretisk indsigt bruges i den produktive proces, mens erfaringerne fra den produktive proces er med til at berige analysen.

Som elev får man således indblik i fagets analyseredskaber, når man ser på medieproduktioner som film og tv-udsendelser, og i samspil hermed mulighed for at få afprøvet sine kreative evner.

Faget beskæftiger sig med de levende billeders medieproduktioner af enhver art indenfor fiktion og fakta. I den forbindelse skal man

• tilegne sig og anvende fagets særlige terminologi for at kunne beskrive og analysere produktionerne
• redegøre for grundlæggende dramaturgi
• identificere centrale genrer og programtyper
• foretage en perspektivering af film og tv-produktioner.

Man skal kunne

• håndtere optage- og redigeringsudstyr
• planlægge og gennemføre en produktion
• tilpasse produktet til målgruppen.

Den faglige horisont vil så yderligere blive udvidet med perspektiverende stof fra grænseområder i et samarbejde med andre fag i projektforløb eller tværfaglige emner.

Mediefag, B-niveau

MEDIEFAGET beskæftiger sig med de levende billeder både som film og som tv. Fagets tilgang til sit stof er dels en teoretisk-analytisk, dels en praktisk-produktiv - og dermed skabes en vekselvirkning mellem disse to måder at forholde sig til stoffet på: teoretisk indsigt bruges i den produktive proces, mens erfaringerne fra den produktive proces er med til at berige analysen.

Som elev får man således indblik i fagets analyseredskaber, når man ser på medieproduktioner som film og tv-udsendelser, og i samspil hermed mulighed for at få afprøvet sine kreative evner.

Faget beskæftiger sig med de levende billeders medieproduktioner af enhver art indenfor fiktion og fakta. I den forbindelse skal man

• tilegne sig fagets særlige terminologi for at kunne beskrive og analysere produktionerne
• kende til og anvende forskellige analysemetoder
• redegøre for basale produktionsforhold i film og tv
• redegøre for historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver på film og tv-programmer.

Man skal kunne

• håndtere optage- og redigeringsudstyr
• styre den bagvedliggende proces omkring produktionen: udarbejdelse af manuskript og andre planlægningsværktøjer i forbindelse med den praktiske, fysiske håndtering
• kreere et produkt, der skal være resultatet af et bevidst valg af udtryksmidler, dramaturgi og genre med henblik på målgruppen.

Den faglige horisont vil så yderligere blive udvidet med perspektiverende stof fra grænseområder i et samarbejde med andre fag i projektforløb eller tværfaglige emner.

Generelt om musik:

Musik som valgfrit fag i gymnasiet

Formålet med faget musik er, at du kommer til at videreudvikle dine evner og viden om musik. Vi tager udgangspunkt i den musik vi alle ser, hører og oplever hele tiden i medierne (Youtube, Netflix, Film, TV/Radio) og til koncerter, på festivaller, Distortion, koncertsale osv. Derfor kommer vi til at berøre stort set alle genrer inden for faget; pop, rock, hiphop, klassisk, jazz, musicals you name it – hvad vi nu får lyst til på holdet.

Du kommer til at beskæftige dig med faget både på det teoretiske plan (noder, former, genrer, rytmer mm) og på det praktiske plan. Således får du også rig mulighed for at synge og spille sammen med dine holdkammerater på det plan, du nu befinder dig.

XXXXXXXXXXX  Billede fra ”Amadeus” Billede fra Roskilde Festival  XXXXXXXXXXXXXXXXX

Musik på A-niveau (3-årigt forløb)

Musikkundskab: Musik på A-niveau giver dig indsigt i og forståelse for musik som en alment menneskelig udtryksform. Du kommer til at arbejde med musik på et ganske grundigt teoretisk og analytisk niveau. Udover det teoretiske får du også en indføring i de kulturer og samfund, som de forskellige musikalske genrer er en del af. Undervisningen centrerer sig om mindst 2 forskellige emner – det kan f.eks. være en musikalsk stilart (disco, soul, symfoni, sonatesatsform), et geografisk område (Andalusien, Wien, New Orleans, London) og/eller en historisk periode (barok, wienerklassik, The Beatles i 60´erne, 80´er pop osv.)

I fagets skriftlige disciplin lærer du ved hjælp af noder og musikprogrammer at lave arrangementer for vokal og instrumental besætning. I musikudøvelse videreudvikler du dine færdigheder i at udtrykke dig musikalsk gennem sang og instrumentalspil - både som solist og som del af et ensemble. Du får også rig mulighed for at optræde på skolen. I naturlig forlængelse af undervisningen indgår ekskursioner: f.eks. overværelse af prøver og koncerter, besøg i et pladestudie, samtaler og diskussioner med musikere og andre aktører i musikmiljøet.

Musik på C-niveau (1-årigt forløb)

I musikkundskab opnår du indsigt i musik som en særlig udtryksform og som del af et samfund og en tidsperiode. Her arbejdes både med ny og gammel musik og med musik, som stammer fra vores egen kultur og fra fremmede kulturer. Et vigtigt værktøj til dette arbejde er opbygning af et musikfagligt sprog, der især henter sine begreber fra musikteorien. I musikudøvelse udvikler du dine færdigheder i at udtrykke dig musikalsk gennem sang og evt. instrumentalspil. Heri indgår stemmetræning, flerstemmig sang og rotation på rytmegruppens instrumenter.

Både i musikkundskab og musikudøvelse kommer du i slutningen af forløbet til at arbejde på projekt, der bliver udgangspunkt for dit materiale til eksamen. I naturlig forlængelse af undervisningen indgår ekskursioner: fx overværelse af prøver og koncerter, besøg i et pladestudie, samtaler og diskussioner med musikere og andre aktører i musikmiljøet.

Musik på B-niveau (2-årigt forløb)

I musikkundskab opnår du forståelse for musik som en alment menneskelig udtryksform. Du kommer til at arbejde med musik dels gennem analytisk arbejde dels ved at studere de kulturer og samfund, som musikken er en del af. Mhp eksamen arbejder du særligt hen mod 2 emneområder. Her kan et emne være en musikalsk stilart (disco, soul, symfoni, rock), et geografisk område (Andalusien, Wien, New Orleans, London) eller en historisk periode (Barok, Wienerklassik, The Beatles i 60´erne, 80´er pop.)

I musikudøvelse videreudvikler du dine færdigheder i at udtrykke dig musikalsk gennem sang og instrumentalspil - både solistisk og som del af en gruppe I naturlig forlængelse af undervisningen indgår ekskursioner: f.eks. overværelse af prøver og koncerter, besøg i et pladestudie, samtaler og diskussioner med musikere og andre aktører i musikmiljøet.

Naturgeografi på B-niveau er en videreudbygning af C-niveauet. På C-niveauet har du beskæftiget dig med emner som jordskælv, vulkaner, fødevarer, vandets kredsløb, klima og miljøproblemer.

PÅ B-niveau tages udgangspunkt i konkrete cases fra mange forskellige steder. Disse belyses dels ud fra geografiske metoder, dels ud fra relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet. Der vil være fokus på at belyse de naturgeografiske problemstillinger ud fra både samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige vinkler.

Naturgeografi på B-niveau er derfor et meget tværvidenskabeligt fag. Feltarbejde står centralt i faget, så du kommer på ture ud af huset for at se på konkrete problemstillinger. Typiske eksempler på problemstillinger du vil komme til at arbejde med:

• Vil der være fødevarer nok i fremtiden, når der bliver flere og flere mennesker, der får en stadig højere levestandard? Vil klimaforandringer forværre fødevaresituationen i Afrika?
• Bliver vi i stand til at forudsige naturkatastrofer som vulkanudbrud og jordskælv, efterhånden som vi udvikler bedre måleudstyr? 
• Hvad skal vi stille op med alt vores affald? Kan genbrug være en del af løsningen på fremtidens ressourcebehov? 
• Vil store dele af Danmark blive oversvømmet, når vandet stiger? Vil dit sommerhus blive taget af vandet eller kan det sikres?
• Hvordan er landskabet kommet til at se ud som det gør? Har Danmark altid set ud som det gør nu? Hvilke ressourcer gemmer landskabet på? 
• Hvordan undgår vi at løbe tør for vigtige ressourcer som metaller, olie og vand? Hvilken betydning får Kinas og Indiens voksende forbrug? Går vi lige imod afgrunden eller findes der bæredygtige løsninger?
• Er vandmangel en årsag til globale konflikter? Kan afsaltning af havvand skabe fred mellem Palæstina og Israel?

Samlet set giver Naturgeografi på B-niveau en omverdensforståelse som du kan bruge til at komme dybere i en forståelse af alle de steder på kloden du vil møde i dit liv. Hvorfor ser der ud som der gør, hvorfor laver folk det de gør, hvordan er klimaet her, hvilke ressourcer har de her, hvilke muligheder for udvikling er der her og så videre...  

På Falkonergårdens Gymnasium kan du i 2. og/eller 3. g vælge psykologi på B-niveau og på C-niveau.

Du vil blive introduceret til nogle af fagets teorier, og du vil også få mulighed for at arbejde med dem i praksis i fx relevante cases, film(klip), eksperimenter og artikler.

På både C-niveau og B- niveau vil vi beskæftige os med hovedområderne socialpsykologi, udviklingspsykologi, kognition og læring samt personlighed og identitet.

Vi lægger i psykologiundervisningen vægt på at arbejde med og diskutere emner, som du i et vist omfang også vil kunne forbinde med din hverdag. Men vi beskæftiger os også med emner, som du vil kunne få glæde af i din efterfølgende videregående uddannelse og dit fremtidige arbejdsliv. Emner, vi har arbejdet med på C-niveau, har fx omhandlet barndommens betydning for personlighedens dannelse, mønsterbrydere, ungdomskulturer, ondskab, intelligenser og læringsstile, mennesket i det senmoderne samfund, konflikthåndtering, coping og coaching, kommunikation, stress og angst m.m.

På B-niveau vil vi desuden fordybe os i nye områder inden for eksempelvis neuropsykologi, kulturpsykologi, positiv psykologi, sundhedspsykologi og idrætspsykologi. I feltarbejdet på B-niveau får du også mulighed for at afprøve nogle af fagets metoder i praksis i form af interviews, spørgeskemaundersøgelser samt mindre eksperimenter og observationer. Som eksempel på feltarbejde kan nævnes besøg i vuggestue, børnehave, fritidsordning og 1. klasse med det formål at observere børnenes aldersmæssige og kønsspecifikke udvikling. Et andet feltarbejde omfattede besøg og interview i et fængsel. I et tredje feltarbejde blev hukommelsen testet og trænet.

Vi arrangerer desuden ekskursioner, temadage/aftener og foredrag med psykologifaglige eksperter både på de enkelte psykologihold og som fælles forløb for alle skolens psykologielever.

Religion, valgfag på B-niveau

Faget religion på B-niveau giver ligesom obligatorisk religion viden om og forståelse af religioner. Det gælder både viden om den enkelte religion, forholdet mellem religioner og viden om religionernes placering i det omgivende samfund. Herudover giver valgfaget både større mulighed for fordybelse og for at arbejde med flere religioner og livsanskuelser.

Religionsfaget på B-niveau tager udgangspunkt i 

• kristendommen 
• islam 
• buddhisme
• hinduisme 
• religionsvidenskabelig teori 
• gennemgang af et hovedværk 
• 1 - 2 etiske/ filosofiske emner eller selvvalgte religioner

Ud over de centrale tekster som Bibelen, Koranen m.m. benyttes mange andre undervisningsmuligheder herunder ekskursioner til forskellige religiøse samfund, feltarbejde, film, kunst, ligesom it-arbejdet giver rige muligheder for at undersøge religiøse grupper og holdninger.

Fagets synsvinkel er en beskrivende, fortolkende og kritisk tilgang til religionernes selvforståelse. I samspillet med andre fag lægges der vægt på religionernes historiske, samfundsmæssige og kulturelle betydning, både nationalt og globalt.

Der udarbejdes en projektopgave, som indgår i eksamenspensum.

På B-niveau vil du stifte bekendtskab med politologi, sociologi og økonomi.
I politologien undersøger vi hvem der har magt, hvilken magt de har og hvordan denne kommer til udtryk i det politiske Danmark. Det er særlig interessant at se på hvordan det politiske system fungerer samt hvem der påvirker det. Vi fokuserer også på mediernes betydning i det politiske landskab, herunder hvordan professionelle rådgivere vinkler historier (spin og framing) således, at deres politikere tager sig bedst muligt ud. I sociologien arbejder vi bl.a. videre med individets identitetsdannelse. Her kunne emner som årsager til radikalisering og terror være interessante. Vi arbejder også med social arv og uddannelse samt hvordan det politiske Danmark forholder sig til denne. I økonomi tager vi temperaturen på dansk og international økonomi ved at behandle forskelligartet data samt diskutere hvilke tiltag, der kan iværksættes for at styrke økonomien. Dette er blot ét lille udvalg af de emner vi arbejder med på B-niveau. I som elever har i høj grad mulighed for at præge undervisningen, ikke kun indhold, men også form.

Samlet set vil du blive klædt på til bedre, at kunne forstå den verden, der omgiver dig samt dens kompleksitet. Samfundsfag gør dig til en vidende og kritisk samfundsborger, der er i stand til at tage kritisk stillingtagen til samfundsfaglige problemstillinger

¿Hablas español? Det spørgsmål kan du få af 400 millioner mennesker fra sydspidsen af Chile til New York, fra Solkysten til Baskerlandet.

Verden er blevet mindre, vi rejser mere. Spanien er et europæisk kulturland og et vigtigt EU-medlem. Det er også et af danskernes foretrukne rejsemål. De latinamerikanske lande er generelt blevet mere synlige på verdensscenen, og også her i Danmark ser vi latinamerikanske film, spiser tortillas og drikker mojitos samtidig med at flere danske virksomheder øger deres engagement Latinamerika, som i 2012 af Dansk Industri blev kaldt ”Danmarks nye lovende vækstmarked”.

Spansk i gymnasiet er et 3-årigt A-niveaufag, et begyndersprog hvor vi skridt for skridt bygger sproget op. Efter introforløbet, hvor vi lærer det mest basale, er undervisningen organiseret i tematiske forløb, der kredser om kultur og aktuelle og historiske samfundsforhold i de spansktalende lande. For eksempel kan vi arbejde med den økonomiske krise i Spanien, de mange afrikaneres farefulde rejse over Gibraltar Strædet eller med ny mexicansk film og kunst.

Vi kommer ikke udenom, at der er en del tekster der skal læses og forstås, men vi arbejder også med sproget på mange andre måder. De spansktalende lande tilbyder en utrolig variation af musikalske stilarter, så musik og sangtekster indgår helt naturligt i undervisningen. Internettet rummer en guldgrube af muligheder for at bruge og træne sproget, og det benytter vi os af både i timerne og i forbindelse med lektier. Vi træner vores sprogøre med lyrics training og duo lingo, skriver små opgaver og afleverer screencast med billed- og filmanalyse.

På Falko holder vi hvert år en hyggelig spanskaften for alle spanskhold og spansklærere. Dér er det let at lære andre af skolens spanskelever at kende på tværs af hold og årgange. Vi spiser sammen og laver en aktivitet, som relaterer sig til et spansksproget land. De seneste år har vi danset salsa, tango og flamenco og set dokumentarfilm om det aktuelle Guatemala.

Spansk åbner for mødet mellem mange kulturer og mennesker og... ¡Sí, hablo español!

Politisk, kulturelt, historisk og økonomisk er tysk et af de vigtigste sprog i Europa i dag. Tyskland er Europas mest folkerige stat, Danmarks største handelspartner og landets kulturelle indflydelse på omverdenen er stor. Tænk bare på komponister (Mozart og Rammstein), forfattere (Brødrene Grimm og Brecht) og kunstnere (Nolde og Gerhard Richter) gennem det 18., 19. og 20. århundrede eller på hvordan Berlin har udviklet sig efter genforeningen i 1989.

Gennem arbejdet med fiktive og ikke-fiktive  tekster, film og musik, sagprosa, IT og tendenser i tiden vil vi arbejde mod, at du bliver bedre til at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på tysk. Samtidig vil du få indblik i landets og Europas kultur og historie og blive i stand til at relatere denne viden til andre fag.

På Falkonergården indgår tysk i to af de udbudte studieretninger. Den ene er Tysk A, Engelsk A og Samfundsfag A, der rejser på studietur til Strasbourg og Freiburg i 2.g.  Den anden er Tysk B, Engelsk A, Spansk A der rejser til Strasbourg i 2.g.

Tysk kan vælges på tre niveauer i gymnasiet (Tysk A begyndersprog, Tysk B og A fortsættersprog), men på Falko udbyder vi imidlertid kun Tysk som fortsættersprog.

 Tysk B, fortsættersprog tager udgangspunkt i den viden du har med dig fra folkeskolen. Det faglige mål er at kunne udtrykke sig mundtligt på et nuanceret, sammenhængende og nogenlunde flydende sprog om de tekster og emner, der er indgået i undervisningen. Faget afsluttes med mulighed for en mundtig eksamen.

Tysk A, fortsættersprog tager udgangspunkt i den viden, du har med dig fra folkeskolen, men i forhold til B-niveauet arbejdes der mere intensivt med både skriftlig og mundtlig sprogfærdighed. Desuden kan fortsættersprog A både være et frit valgfag og et studieretningsfag. Som studieretningsfag vil vi arbejde tæt sammen med de andre fag i studieretningen. Det faglige mål er at kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt på et nuanceret og sammenhængende sprog om de tekster og emner, der er indgået i undervisningen. Gennem et samspil mellem fagene vil vi få et bredere kendskab til europæisk sprog og kultur. Faget afsluttes med mindst enten en skriftlig eller en mundtlig eksamen.