Teori til TD-elever

 

I tiden som Team Danmark-elev på Falkonergårdens Gymnasium og HF følger man skolens lifeskills-program. Formålet med programmet er at udvikle elevernes mentale redskaber og personlige kompetencer til fortsat trivsel og udvikling i både uddannelse, elitesport og personligt liv. Der vil være teoretisk og praktisk undervisning i form af øvelser, som styrker den enkelte atlets arbejde med den dobbelte karriere f.eks. planlægning, målsætning, og genopladning.

I 1. og 2.g/HF vil fokus ligge på planlægning, hvad der skal til for at lykkes med en dobbelt karriere, målsætning, styrkelse af sammenholdet i Team Danmark-klasserne, samarbejde og støttepersoner.

Desuden arbejder vi også med forældre vs. eget ansvar. Vi beskæftiger os meget at klæde eleverne, såvel deres forældre på til 3/4 år på Falko. Dette gør vi ved at inddrage forældrene i de lifeskills-modeller vi arbejder ud fra, til et forældremøde for alle 1.g’ernes forældre i slutningen af august. Her giver vi forældrene indsigt i den hverdag der venter de unge, samt hvordan de kan være en vigtig faktor i at understøtte sammenhængen mellem sport og skole.

Derudover afholdes der løbende individuelle samtaler med elevernes studievejledere, hvor der bliver rettet fokus på den enkelte atlets hverdag.

I 3.g/HF, samt 4.g varetager Robert Gertsen lifeskills-undervisningen som har fokus på top præstation og udfordringer. Undervejs vil der desuden løbende være individuelle samtaler med elevernes studievejleder.