Masterclass 2025-26
Beskrivelse af Masterclass - Unges sundhed og mentale trivsel
På Masterclassholdet "Unges sundhed og mentale trivsel" skal vi udforske, hvordan livet som ung i dag påvirker vores fysiske og mentale trivsel. Vi kombinerer fagene biologi og samfundsfag for at give dig en unik indsigt i emnet. Dette kursus tager dig med på en fascinerende rejse gennem de faktorer, der påvirker unges velbefindende i vores moderne samfund.
I biologi dykker vi ned i emner som kost, motion og kroppens biologiske processer. Desuden vil vi undersøge, hvordan disse aspekter påvirker den mentale trivsel og sundhed.
Samfundsfag vil hjælpe os med at afdække de sociale og samfundsmæssige påvirkninger på unges sundhed og velvære. Vi ser på normer, forventninger og det pres, som vores samfund lægger på unge. Derudover diskuterer vi politiske indgreb og forebyggende foranstaltninger, der adresserer unges sundhed og mentale trivsel.
Kort sagt giver denne masterclass dig en dybdegående helhedsorienteret forståelse af unges sundhed og mentale trivsel i Danmark. Vi kommer til at arbejde hands-on, hvor vi udforsker vigtige spørgsmål og udfordringer ved at tage ud af huset og besøge relevante forskere, organisationer og aktører i debatten om unges sundhed og mentale trivsel. Vær klar på refleksion, diskussion og nye indsigter i livet som ungt menneske, og vi slutter af med at besøge Folkemødet på Bornholm 2024. Vi glæder os til at se jer.
Der må påregnes en egenbetaling på omkring 750 kr. i forbindelse med deltagelsen i Folkemødet.
Beskrivelse af Masterclass: Stemmer fra Danmark - kampen for at blive hørt.
I skoleåret 25/26 har vi fornøjelsen af at udbyde masterclassholdet "Stemmer fra Danmark - kampen for at blive hørt".
Dette frivillige kursus forener fagene samfundsfag og historie for at give dig en forståelse for de mange forskellige mennesker, der lever i vores samfund. Gennem spændende ekskursioner til forskellige organisationer, foredrag og møder med relevante aktører får du en enestående mulighed for at udforske og engagere dig i nogle af de mennesker som lever i Danmark. Du vil komme til at interagere med dem og få en indsigt i deres livsverden.
Historie og samfundsfag vil give dig den nødvendige forståelse for udviklingen af de forskellige gruppers livsgrundlag og styrke din analytiske og kritiske tænkning, mens vi sammen undersøger de udfordringer og levevilkår som disse mennesker lever under i Danmark samt deres muligheder for, at deres stemmer bliver hørt i vores samfund.
Dette Masterclass-kursus vil udfordre dig og inspirere dig, og vi ser frem til at tage dig med på denne spændende rejse gennem Danmarks stemmer.
Vi slutter af med at besøge Folkemødet på Bornholm 2026. Der må påregnes en egenbetaling på omkring 750 kr. i forbindelse med deltagelsen i Folkemødet.
Med venlig hilsen Nick og Philip