STX - Matematik A - Fysik A - Kemi B

Med et særligt fokus på fysik beskæftiger denne studieretning sig med verden fra de mindste byggesten til de største i universet og med, hvordan denne viden vristes fra naturen. Samarbejdet mellem fysik, kemi og matematik er det specielle ved retningen. Studieretningen giver mange valgmuligheder efter gymnasiet.


Studieretningsfagene
Matematik (A): Faget giver indføring i det sprog, der anvendes til at beskrive og modellere naturen blandt andet i fagene fysik og kemi.
Fysik (A): Der arbejdes med mere avancerede fysiske sammenhænge, så som bevægelser i flere dimensioner. Udvikling af formler og arbejdet med beregninger optager en del af tiden. Der trænes i at selvstændigt kunne udføre forsøg og i at behandle data på en hensigtsmæssig måde.
Kemi (B): Faget giver kendskab til naturvidenskabelig tankegang, stoffers opbygning og omdannelse, samt hvordan kemiske reaktioner styres.

Tværfaglighed og fordybelse
En del af undervisningen foregår på tværs af studieretningsfagene og fællesfagene, så vigtige temaer belyses fra forskellige sider. Som eksempler herpå kan nævnes:

  • Naturvidenskabelig ekstra studietur i 2.g, hvor turen går til Hamborg.
  • Faste ekskursioner til Tivoli.
  • Hvad er de mindste byggesten, og hvordan er deres egenskaber?
  • Hvilke former for energiproduktion og -lagring kan fremtidens samfund anvende? Solceller, brændselsceller,
  • vindmøller, solfangere, jordvarme, kernekraft og fossile brændstoffer.
  • Hvordan kan man få oplysninger om kemiske processer i celler og stoffer på fjerne stjerner?
  • Hvad er matematikken bag ubrydelige koder?
  • Hvordan beregnes sandsynligheder for gevinster i spil og genetisk arv?

Til denne studieretning er tilknyttet det naturvidenskabelige fag Biologi C.

Øget elevbetaling: Da denne studieretning rejser på studietur i både 2. og 3. g, må man forvente en øget rejseudgift. Tilsammen vil de to ture koste 7.000-8.000 kr. 

Du kan læse mere om de enkelte fag under menuen UNDERVISNING