STX - Matematik A - Fysik B - Kemi B
Med et særligt fokus på kemi beskæftiger denne studieretning sig med verden fra de mindste byggesten til de største i universet og med, hvordan denne viden vristes fra naturen. Samarbejdet mellem fysik, kemi og matematik er det specielle ved retningen. Studieretningen giver mange valgmuligheder efter gymnasiet.
Studieretningsfagene
Matematik (A): Faget giver indføring i det sprog, der anvendes til at beskrive og modellere naturen blandt andet i fagene fysik og kemi.
Kemi (A): Faget giver kendskab til stoffers opbygning og omdannelse samt styring af kemiske processer. Viden i faget udvikles gennem vekselvirkning mellem teori, modeller, eksperimenter og anvendelser af kemi i hverdagen.
Fysik (B): Faget giver fortrolighed med væsentlige naturvidenskabelige metoder og indblik i alt fra kvantefysik til astronomi. Der arbejdes med lovmæssigheder og beregninger.
Tværfaglighed og fordybelse
En del af undervisningen foregår på tværs af studieretningsfagene og fællesfagene, så vigtige temaer belyses fra forskellige sider. Som eksempler herpå kan nævnes:
- Naturvidenskabelig ekstra studietur i 2.g, hvor turen går til Hamborg.
- Faste ekskursioner til Tivoli.
- Hvad er de mindste byggesten, og hvordan er deres egenskaber?
- Hvilke former for energiproduktion og -lagring kan fremtidens samfund anvende? Solceller, brændselsceller, vindmøller, solfangere, jordvarme, kernekraft og fossile brændstoffer.
- Hvordan kan man få oplysninger om kemiske processer i celler og stoffer på fjerne stjerner?
- Hvad er matematikken bag ubrydelige koder?
- Hvordan beregnes sandsynligheder for gevinster i spil og genetisk arv?
- Hvordan kan viden om stråling, som er et emne i fysik, anvendes til identifikation af kemiske stoffer i en dopingprøve eller til renhedstest af produkter der skal bruges til medicin?
Til denne studieretning er tilknyttet det naturvidenskabelige fag Biologi C.
Øget elevbetaling: Da denne studieretning rejser på studietur i både 2. og 3. g, må man forvente en øget rejseudgift. Tilsammen vil de to ture koste 7.000-8.000 kr.
Du kan læse mere om de enkelte fag under menuen UNDERVISNING.