STX Spansk A - Engelsk A - Samf B

Studieretningen spansk og engelsk i kombination med samfundsfag henvender sig til dig, som er interesseret i at opnå et højt niveau i to af verdens hovedsprog, engelsk og spansk, og som vil kombinere dette med viden om og indsigt i historiske og aktuelle samfundsforhold.

Målet er, at du opnår en sikker beherskelse af begge sprog, samtidig med at du får en dybere forståelse af engelsk, amerikansk, spansk og latinamerikansk litteratur, samfundsforhold og kultur. Igennem de tre år vil du blive præsenteret for en bred vifte af skønlitteratur og sagprosa, film og dokumentarudsendelser, som skal uddybe din forståelse for andre kulturer.

Det skriftlige arbejde, som vil foregå over alle tre år, vil yderligere styrke din beherskelse af engelsk og spansk ved at fordre sproglig præcision og analytisk dybde.  Kombineres studieretningen med tysk eller fransk  som studieretningsfag i stedet for samfundsfag B, bliver studieretningen ”supersproglig” og fokus styrkes i retning af  sproglig sikkerhed  og dybere kulturforståelse i det sprog du har haft i folkeskolen.   Til studieretningen, uanset tredje studieretningsfag er knyttet de naturvidenskabelige fag biologi og naturgeografi  

Du kan læse mere om fagene under menuen UNDERVISNING